Smartlog v3 » Morten Blinksbjerg Nielsen » Fugle i emhætten
Opret egen blog | Næste blog »

Morten Blinksbjerg Nielsen

Stud. kosmopolit

Fugle i emhætten

2. Jul 2007 11:00, mbn

 Der er et hul i muren ind til mit køkken. Og der er ikke noget gitter for. Hvert år de seneste fire år har der været fugle i det hul. Det har ikke været noget problem, da hullet var skærmet af, så de ikke kunne komme ind i køkkenet.

Men! Nu har jeg fået en emhætte, og det har så gjort at fugle har kunne rende rundt inde i røret ... lidt belastende, men jeg håbede at de bare ville forsvinde, og så kunne jeg på viceværten til at sætte et gitter for. Men de forsvandt ikke, de larmede bare mere og mere, og i går opdagede jeg at de var faldet ned oven på emhætten -- et sted hvor de ikke kunne komme op fra. Så sammen med Martin måtte jeg skille det ad, og pille fuglene ud.

Det var sgu' lidt makabert. Der havde været fem fugle derinde. Den ene var rådden, en anden var død for nylig, to andre var slatne og lidt plukkede at se på, og den sidste var vist ok. Og de lugtede ikke specielt godt :-S

Jeg tror at det var meget godt at jeg fik dem ud. Nu må jeg hellere se at få spærret det hul af inden der kommer fugle igen ...

Der er billeder af projektet. Og ja, jeg ved godt at jeg skal ha' malet det rør ...

Kommentarer

  1. Karen Marie
    2. Jul 2007 11:42
    1

    Hej Morten
    Sikke en makaber historie.

    Jeg skriver egentlig fordi jeg også har en blog her og nogle af mine læsere brokker sig over, at de ikke kan lægge kommentarer - ved du hvad det skyldes?

  2. Michael Banzon
    2. Jul 2007 13:00
    2

    Kære "Karen Marie"

    Det er da et meget underligt problem, jeg kan ikke mindes at jeg har haft problemer med at lægge kommentarer til indlæg på smartlog. Eller, det vil sige, det har jeg jo faktisk - men det var i den spæde begyndelse, og ved en template, der var skrevet i smarty, som jeg selv havde lavet, vha. af programmet jEdit. Problemet viste sig at være at jeg havde indført en fejl, ved mine ændringer i koderne, der gjorde at der faktisk ikke var nogen knap på siden, der gjorde at man kunne "Gemme" kommentarerne - den var i stedet på forsiden, sammen med alle de andre indlæg - hehe, det var meget forvirrende, men også lidt sjovt. Det problem var nu det samme for alle brugere af den pågældende weblog, og ikke kun noget der galdt specifikke personer, så det er nok ikke det der er galt i dit tilfælde. Jeg synes i hvert fald at det lyder som et meget underligt problem, og også lidt irriterende, fordi man skriver jo mange gange indlæg i sin weblog, eller i andres hvis det er delte weblogs med flere brugere, netop for at få kommentarer på de begivenheder, eller hvad det nu er man beskriver. Når der så er nogen, der gerne vil kommentere, på de indlæg man har skrevet, og ikke kan få lov til det, er det utroligt ærgeligt. Jeg tror, og håber ikke at det er et problem med selve smartlog, hvilket nok også ville bevirke at flere brugere, eller måske alle, var berørte af det, men tror i stedet at problemet er med de computere som personerne, i de enkelte tilfælde, sidder med.

    Ved du hvilke computere der er tale om? Hvis du kan sige hvilke computere der har problemer med at poste kommentarer kan vi måske komme nærmere en løsning ;-)

    Du kan evt. også prøve at stille spørgsmålet i support-bloggen (support.smartlog.dk).

  3. Thomas
    2. Jul 2007 16:13
    3

    stakkels fugle.. og stakkels karen marie..

Tags

Arkiv